FAQ

Hvad er Hi five?

Hi five er en dansk lavpriskæde med et meget stort udvalg af varer til hverdagen. Vi har samlet lidt af det hele under ét tag, så du både kan finde ting til hjemmet, hobbyen, festen, kæledyret og meget mere. Sortimentet skifter løbende, så der er altid nye varer at gå på opdagelse i. Det er lidt som en skattejagt, bare med en indkøbskurv i stedet for et skattekort.

Hvad kan jeg købe hos Hi five?

Kort svar: Ret meget.

Hos Hi five finder du blandt andet boligtilbehør, husholdning, rengøring, skønhedsartikler, accessories, legetøj, hobbyartikler, festartikler, sæsonvarer, dyreartikler og meget mere. Vi har over 7.000 forskellige varer i butikkerne, så der er gode chancer for, at du finder noget, du mangler. Der er også en ret stor risiko for, at du finder noget, du ikke anede, du manglede.

Hvor mange forskellige varer har I?

Vi har over 7.000 forskellige varer i vores butikker. Det betyder, at du kan gå ind efter én bestemt ting og stadig ende med at bruge en god portion tid på at kigge på alt det andet. Sortimentet ændrer sig løbende, så de 7.000 varer er ikke nødvendigvis de samme fra gang til gang. Det er en del af charmen. Du ved aldrig helt, hvad der står på hylderne næste gang.

Hvor finder jeg min nærmeste Hi five?

Du kan finde din nærmeste Hi five-butik i vores butiksoverblik med butikker og åbningstider. Her kan du se, hvilke butikker vi har, og hvornår de har åbent. Så er det lidt nemmere at finde den Hi five-butik, der ligger tættest på dig. Hvis du ikke har været forbi endnu, er det måske på tide. Vi lover ikke, at du kun kommer derfra med det, du kom efter.

Hvad er åbningstiderne?

Åbningstiderne kan variere fra butik til butik, så tjek gerne butikker og åbningstider, inden du tager afsted. Så slipper du for at stå foran døren og opdage, at du har været meget effektiv til absolut ingenting.

Hvorfor er jeres priser så lave?

Vi er en lavpriskæde, og lave priser er en ret vigtig del af hele idéen. Hi five arbejder med et bredt sortiment, restpartier, nye varer og forskellige indkøbsmuligheder, som gør det muligt at tilbyde varer til lave priser. Vi vil gerne gøre det muligt at få mere for pengene. For eksempel at købe både den ting, du faktisk kom efter, og den ting, du absolut ikke havde brug for.

Hvad er Breaking news?

Breaking news handler ikke om verden. Det handler om, hvad der lige er landet hos Hi five.

Vi får hele tiden nye varer ind, og derfor ændrer vores sortiment sig løbende. I vores Breaking news-sektion samler vi de nyeste produkter, der netop er kommet ind ad døren.

Du ved aldrig helt, hvad der står på hylderne næste gang, du kigger forbi. Nogle varer bliver hurtigt revet væk, andre bliver hængende lidt længere. Fælles for dem er, at de er blandt de seneste nyheder hos Hi five.

Så hold øje med Breaking news. Der er altid noget nyt at se.

Kan jeg finde varer hos jer, som jeg ikke finder andre steder?

Det kan du sagtens. En del af Hi fives koncept er netop at have et anderledes og skiftende sortiment, hvor du kan finde varer, restpartier og produkter, som ikke nødvendigvis findes i de samme butikker andre steder. Vi kan selvfølgelig ikke love, at ingen andre i hele Danmark har varen. Men vi kan love, at du ofte vil støde på ting, du ikke havde set før.

Kan jeg købe både shampoo, legetøj og ting til køkkenet samme sted?

Ja. Du kan købe shampoo, legetøj, køkkenting og meget mere i samme butik. Hi five samler mange forskellige kategorier under ét tag, så du kan klare flere forskellige indkøb på én gang. Det er praktisk, effektivt og samtidig en glimrende måde at få en indkøbsliste på tre punkter til at udvikle sig til en kurv med 17.

Har I varer til børn?

Ja, vi har et udvalg af varer til børn, blandt andet legetøj, kreative produkter, accessories og andre ting til både leg og underholdning. Sortimentet skifter løbende, så der kan være nye varer og deals fra gang til gang. Vi kan ikke garantere, at legetøjet holder børn beskæftiget for evigt. Men hvis det gør i mere end syv minutter, må det betragtes som en solid succes.

Har I varer til hjemmet?

Ja. Hos Hi five finder du masser af ting til hjemmet, blandt andet boligtilbehør, dekoration, opbevaring, køkkenartikler og praktiske produkter til hverdagen. Du kan gå på opdagelse i vores boligsortiment og finde noget, du faktisk mangler. Eller noget, du ikke vidste, du manglede, før du så det.

Vi kan ikke love, at der bliver mere plads derhjemme. Men vi kan godt love, at du finder ting, der kan fylde den.

Har I kosmetik og personlig pleje?

Ja. Hos Hi five finder du kosmetik, skønhedsartikler og produkter til personlig pleje. Det kan blandt andet være makeup, hårtilbehør og andre beautyprodukter, og udvalget skifter løbende.

Du kan altså sagtens gå ind efter én hårklemme og komme ud med fire forskellige. Det er ikke overforbrug. Det er bare grundig research. Gå på opdagelse i vores skønhedssortiment og se, hvad der er landet på hylderne.

Har I ting til hobby og kreativitet?

Ja. Hos Hi five finder du forskellige hobby- og kreative produkter til små projekter, pynt, tegning, dekoration og alt det andet, der pludselig virker som en rigtig god idé, når du står foran hylden.

Du behøver ikke engang have et konkret projekt i tankerne. Du kan sagtens købe materialerne først og finde på, hvad de skal bruges til bagefter. Det kalder vi kreativ planlægning. Eller bare shopping. Kig forbi vores hobby- og fritidssortiment og se, hvad du kan finde.

Har I festartikler?

Ja. Hos Hi five finder du festartikler til både store og små fejringer. Du kan blandt andet finde pynt, balloner, bordartikler og andre ting, der kan gøre en helt almindelig dag lidt mere festlig.

Og du behøver ikke have fødselsdag, bryllup eller nogen anden officiel anledning. “Jeg havde lyst til balloner” er faktisk en glimrende grund. Kig forbi vores fest- og partyudvalg og find noget, der fortjener en lille fest.

Kommer I til min by?

Hi five har en ambition om at blive en landsdækkende lavpriskæde og åbne butikker flere steder i Danmark. Vi kan derfor ikke love, at din by står næst på listen. Men vi arbejder på at komme bredere ud.

Vil du holde øje med, hvor du kan finde din nærmeste Hi five-butik, kan du se vores butikker og åbningstider. Her finder du de butikker, vi har lige nu, og deres aktuelle åbningstider. Din by er måske ikke med endnu. Men hey, vi har heller ikke sagt, at vi er færdige.

Kan jeg se jeres aktuelle tilbudsavis online?

Ja. I Hi five avisen samler vi nogle af de mest aktuelle varer og vildeste deals lige nu. Her finder du alt fra bolig og husholdning til legetøj, fest og sjove overraskelser. Selvfølgelig til vanvittig lave priser.

Avisen udkommer online og bliver også sendt direkte ud i postkasserne. Den viser kun et udvalg af vores sortiment, så de over 7.000 varer i butikkerne gemmer stadig på en hel del, som ikke kom med i avisen.

Så klik ind og se, hvad der gemmer sig i avisen. Der er altid noget nyt at opdage. Og ja, du må gerne bare kigge. Vi ved godt, hvordan det ender.

Kan jeg få nyheder og nye deals direkte i min indbakke?

Ja. Du kan tilmelde dig Hi five nyhedsbrev og få nyheder, aktuelle produkter, deals og inspiration direkte i indbakken.

Det er en nem måde at følge med i nye varer og gode priser, så du ikke opdager dem lidt for sent. Tilmeldingen er hurtigt, nemt og gratis. Og ja, du kan selvfølgelig afmelde dig igen. Vi bliver ikke sure.

Har I gaveidéer?

Ja, Hi five kan være et godt sted at lede efter gaveidéer til både børn, voksne, venner og familie. Du kan finde noget praktisk, hyggeligt, sjovt eller lidt uventet. Det sidste er ofte det bedste, hvis modtageren allerede har alt. Og hvis du stadig ikke ved, hvad du skal give, kan du altid købe noget til hjemmet og kalde det “personligt”. Det virker overraskende ofte.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder noget, jeg virkelig godt kan lide?

Køb det, mens det er der.

Hi five har løbende nye varer, deals og restpartier, og nogle produkter findes kun i begrænsede mængder. Derfor kan vi ikke garantere, at varen stadig står på hylden næste gang, du kommer forbi. “Jeg tænker lige over det” er selvfølgelig en mulighed. Det er også en meget effektiv måde at sikre sig, at en anden køber den først.

Hvorfor kommer jeg altid hjem med mere, end jeg skulle have?

Fordi du gik ind i Hi five.

Du kan selvfølgelig lave en indkøbsliste og holde dig til den. Det er der ingen, der forhindrer dig i. Men når der er tusindvis af varer at gå på opdagelse i, og sortimentet hele tiden ændrer sig, er det måske lidt optimistisk at tro, at du kommer ud med præcis det, du planlagde.

Har I en ting, jeg kan bruge til det, jeg ikke har tænkt på endnu?

Det har vi sandsynligvis. Problemet er bare, at du ikke ved, hvad det er endnu. Med et stort og skiftende sortiment er der gode muligheder for at finde noget uventet, praktisk eller mærkeligt nyttigt. Du behøver ikke have en plan. Gå ind, kig rundt, og stol på processen. Det er sådan, man ender med en dims, der løser et problem, man først opdager, når man har købt dimsen.

Hvorfor hedder I Hi five?

Navnet Hi five er inspireret af den klassiske high five, som man giver, når noget går godt, eller når man gerne vil dele begejstringen med andre. Det passer til vores idé om, at det skal være sjovt at handle, og at du gerne skal gå fra butikken med følelsen af at have gjort et godt køb. Navnet handler altså om glæde, gode deals og den lille sejr, det er at finde noget til en god pris. Eller om at finde noget, du slet ikke ledte efter, men nu nægter at undvære.

Kan man få en High five i Hi five?

JA! … dog afhænger nok mest af, hvem du møder i butikken, og hvor meget entusiasme du selv kommer med. Men hele idéen bag navnet handler om glæde, begejstring og gode deals. Så hvis du finder noget virkelig godt til en virkelig god pris, synes vi da næsten, du har fortjent en.

Hvor mange ting kan man egentlig putte i en indkøbskurv?

Det kommer an på kurvens størrelse, varernes form og din villighed til at ignorere tyngdekraften. Der er ikke et officielt maksimum, men vi anbefaler, at du stopper, før kurven bliver et sikkerhedsproblem. Især hvis du har købt glas, vaser eller noget, der på mystisk vis fylder meget mere, end det så ud til på hylden.

Har I noget, jeg absolut ikke har brug for?

Helt sikkert.

Det er faktisk en af vores stærkeste kategorier.

Vi har mange praktiske ting, men også masser af produkter, som du ikke havde skrevet på indkøbslisten. Nogle af dem viser sig senere at være geniale. Andre ender i en skuffe sammen med syv andre ting, du også syntes var nødvendige på købstidspunktet. Det er en del af oplevelsen.

Hvorfor kom jeg egentlig ind i butikken?

Det ved du måske bedre end os. Måske kom du efter shampoo, en gave, noget til køkkenet eller én helt bestemt ting. Så så du noget på hylden, der fangede din opmærksomhed, og pludselig var den oprindelige mission blevet mere af en løs anbefaling. Det sker ofte i Hi five. Butikken har mange varer. Du har kun én viljestyrke. Det er ikke en fair kamp.

Er det normalt at gå ind efter én ting og komme ud med 14?

Ja. Det er ikke bare normalt. Det er nærmest en klassiker.

Du går ind efter én ting, fordi du har en plan. Så ser du noget til hjemmet, noget til håret, noget til køkkenet, en gaveidé og en vare, du ikke kan forklare, men heller ikke kan lade stå. Pludselig står du med 14 ting og en følelse af, at turen faktisk gik rigtig godt.

Du kom efter én ting.

Du fandt 14.

Det lyder som en helt almindelig tur i Hi five.